The Inner Flow Writing Method

Lørdag d. 10. oktober 2020 • kl. 9.30-16.30

Kender du det at have en masse på hjertet, som du gerne vil kommunikere ud på skrift? Det kan være enten arbejdsmæssigt eller privat. Men så kommer tankerne ind over og vurderer hvert eneste ord og sætning, du skriver, og du bliver gang på gang hylet helt ud af den. Og efter noget tid mister du begejstringen, fordi ordene og sætningerne ikke rigtigt beskriver det, du har på hjertet, eller det du ønsker at udtrykke.

Savner du kreativt flow i din skrivning? Så skriveprocessen bliver let og glædesfyldt, og du får udtrykt det, du ønsker, på en personlig måde, hvor modtageren kan mærke, det kommer fra dig? Tænker du, at det kan du ikke finde ud af, eller at det skal man have et særligt kreativt skrivetalent for? Eller at det vil tage meget lang tid at lære? Men sådan behøver det ikke at være.

Igennem The Inner Flow Writing Method får du adgang til dit naturlige skriveflow. Det er en kreativ psykologisk metode, der hjælper dig hen i en åben tilstand, hvor du har fri adgang til dit skriveflow, hvilket vil forbedre teksterne og selve skriveprocessen. Denne tilstand bliver forankret igennem NLP teknikker, så det nye skriveflow bliver permanent og let tilgængeligt, så du kan genaktivere det i din hverdag.

The Inner Flow Writing Method arbejder bl.a. med at frigøre dig fra din indre kritiske stemme, der let kan sabotere dit skriveflow ved at udløse kritik, når du skriver. Det at give slip på den indre kritiske stemme, vil give dig større frihed til at udtrykke dig på skrift igennem dit kreative skriveflow, og virkelig udtrykke det du har på hjertet.

Workshop program

• Forskellige typer stimulerende Skriveopgaver.

• Skrive-flow teknikker.

• Guidede meditationer, der forløser dit Kreative Flow og transformerer Din Indre Kritiker.

• Indføring i The Inner Flow Writing Method, hvor du kommer i kontakt med de dele af dig, der vil transformere din skriveproces, og få dig til at skrive med din mest personlige skrivestemme. Samt integration og forankring af metoden, så du let kan bruge den i din hverdag.

• Skrivemodel omkring tid og fokus.

Underviseren

Signe S. C. Rosenweis har udviklet The Inner Flow Writing Method tilbage i 2011 og har sidenhen undervist i metoden igennem et stort antal workshops. Undervisningen veksler mellem skriveøvelser og meditationer, der transformerer og forbedrer tilgangen til den enkeltes skriveflow. I The Inner Flow Writing Method arbejder Signe med de psykologiske og kreative aspekter i en meditativ form for at kunne forvandle gamle blokeringer hurtigt og dermed skabe adgang til nye kreative ressourcer med det samme.

Signe S. C. Rosenweis har arbejdet med kreativt arbejde og kreative processer i filmbranchen i 25 år, og hun har derudover arbejdet intensivt med psykologiske og bevidsthedsudvidende processer og teknikker i over 18 år. Hun er trænet i mange forskellige meditationsteknikker og bevidsthedsudvidende healings-systemer. Hun har tidligere været tilknyttet Den Gyldne Cirkel (et center der er rodfæstet i teosofien), og har arbejdet meget med bevidsthedsudvidende meditation, healing og terapi. Signe har altid haft evnen til at heale, holde space og arbejde med energi- og transformationsprocesser, og på baggrund af dette har hun udviklet denne forløsende skrivemetode.

Location

Hvidehus, Valbygårdsvej 64 A, 2500 Valby

Undervisning kl. 9.30-16.30

Pris/info

2.100 kr. pr. person inkl. moms.

Rabat for studerende og ledige.

Der vil være vegetarisk frokost samt te/kaffe og snacks.

Tilmelding

Signe • mobil 40 45 60 11 • signe@rosenweis.com

Udtalelser fra tidligere deltagere

“Efter at have deltaget i Signes skriveworkshop for nogle år siden, har jeg virkelig fundet min egen skrivestemme. Workshoppen styrkede min selvtillid og min tro på mine evner i forhold til at kunne skrive. Jeg kan klart anbefale at tage workshoppen, hvis man ønsker at blive bedre til at skrive alt fra simple breve til dybere og længere tekster.”

– Kasper Graversen, Producer.

“Jeg kan varmt anbefale Signes kursus – jeg gik der for nogle år siden og jeg lærte virkelig at få flow i min skrivning samt troen på min egen kreativitet.”

– Hans Fabian Wullenweber, Filminstruktør.

“I de år jeg har arbejdet med at skrive, har jeg prøvet adskillige kurser og tilgange til skrivning, men ingen har været ligeså effektive og anvendelige som Signes workshop. På workshoppen fik jeg øjnene op for en ny tilgang til skrivning. Udover at lave skriveøvelser, giver Signe hver deltager mulighed for at finde frem til deres bedst mulige ”sted” at skrive fra. Det foregår via en række meditationer og konkrete øvelser forankret i kroppen, som giver hver deltager mulighed for at få hele sig selv med i skriveprocessen, fremfor udelukkende at være drevet af det endelige resultat. I stedet kommer processen til at fylde det hele, hvilket i sidste ende giver bedre resultater.

Workshoppen tilbyder en teknik, der gør det muligt at komme godt i gang med at skrive på trods af humør, stress el. lign. Siden jeg har deltaget i kurset er min skriveproces blevet lettere og langt mere glædesfyldt. Der er kommet mere flow i min skrivning og i stedet for at udskyde mit arbejde, glæder jeg mig nu til at sætte mig til at skrive og bliver rastløs hvis jeg ikke når at skrive. Jeg kan varmt anbefale Signes workshop til alle skrivende, uanset om de lige er begyndt eller har skrevet i flere år og workshoppen egner sig også til alle der går med en drøm om at skrive, men som ikke har kastet sig ud i det endnu.”

– Victoria Ellen Gibson, Manuskriptforfatter.

“Jeg deltog i Signe’s skriveworkshop for nogle år siden og kan virkelig varmt anbefale det. Jeg led af skriveblokering, da jeg meldte mig til workshoppen. Det er noget, som jeg i perioder har været plaget meget af, men takket være Signe’s metoder blev det løst og problemet er ikke kommet igen siden. Hendes workshops er dybt inspirerende, kompetente og så virker de! Man får en mulighed for at gå i gang med det samme og det synes jeg faktisk er imponerende.”

– Judith Stage, Akupunktør.

”Jeg følte mig i årevis som en bristefærdig ordboble, hvor en overfladespænding af blokeringer og manglende tro på min egen stemme forhindrede mig i at lade ordende strømme. Jeg tog hjem fra Signes skriveworkshop med en følelse af at have taget et meget stort og væsentligt skridt i processen, og selv nu, to måneder senere, kan hendes meditationer bringe mig til et helt særligt sted i mig selv – dette enestående sted, hvor jeg føler mig allermest i kontakt med kilden og med min egen kerne.

Jeg kan på det varmeste anbefale Signes transformerende workshop, men tro endelig ikke, det stopper ved skriveprocessen! Du skal vide, at der lukkes op for potentiel transformation på mange planer, og måske bliver dit liv simpelthen aldrig helt det samme igen efter en dag i selskab med Signe og hendes power.

Jeg er personligt dybt taknemmelig for alt det, jeg selv tog med mig derfra. For ikke at tale om alt det, som har udfoldet sig i kølvandet.”

– Lotte Reiter, Naturterapeut.

Comments are closed